5 tips til hvordan du bliver en bedre kollega

annie-spratt-604126-unsplash

I år vil du sandsynligvis ende med at tilbringe mere tid sammen med dine kolleger, end du vil med din kæreste, bedste ven eller forældre. Hvis vi tager fat i regnestykket, vil en gennemsnitlig dansker tilbringe over 1.900 timer om året med ens kolleger. Derfor kan vi trygt sige, at jo mere du kan lide dine kolleger, jo mere kan du lide dit job. I denne artikel vil vi give dig fem tips til hvordan du kan blive en bedre kollega.

1. Smil

Det lyder måske lidt kliché, men det at smile giver god energi på arbejdspladsen. Videnskaben har bevist, at når vi smiler udløser vi endorfiner og serotonin i kroppen. Endorfiner er kroppens eget lykkehormon, hvor serotonin er et signalstof, som har stor betydning for ens veltilpashed. Endvidere har videnskaben også bevist, at det at smile er virkelig smitsomt. Du vil ikke kun gøre dig selv lykkeligere og produktiv på arbejdspladsen ved at smile, du vil også give en hjælpende hånd til dine kolleger, så de smiler mere.

2. Undgå at deltage i kontorets sladder

Selvom du måske er fristet til at aflytte din kollegers uundgåelige sladder, er det bedst at undgå dem for enhver pris. Ikke alene skaber det et risikabelt og uprofessionelt miljø, men det kan også resultere i nogle klæbrige situationer. Hold i stedet dine kommunikationslinjer åbne, og være ærlig overfor dit team, så I undgår de ubehagelige konfrontationer.

3. Besvar e-mails eller opkald med det samme

Hvis din godkendelse eller feedback er påkrævet for, at en af dine kolleger kan komme videre med deres projekt, må du ikke lade dem vente. En flaskehalssituation er ikke kun frustrerende for dine kolleger, men kan også have en væsentlig indflydelse på personens evne til at færdiggøre et projekt. Derfor vil det at besvare e-mails eller opkald med det samme, gavne produktiviteten på arbejdspladsen. Hvis du til gengæld er oversvømmet af forskellige arbejdsopgaver, og ikke kan besvare henvendelsen med det samme, vil det være en god ide at fortælle din kollega din situation fremfor at ignorere henvendelsen.

4. Være en god kollega fra dag 1

Vi alle kender de obligatoriske isbrydere. Fra første skoledag i folkeskolen til den første arbejdsdag på arbejdspladsen. Du ligger søvnløs i sengen natten før din første arbejdsdag, da du bekymrer dig om hvilke ”sjove fakta” du vil dele om dig selv. Det vil være en god ide, at du fra starten giver en hjælpende hånd til de nye holdmedlemmer, så de kommer godt fra start. En lille gestus som at sætte dig ved siden af dem, vil gøre, at de føler sig mere velkommen.

5. Småsnak

Det er vigtigt, at du viser en reel interesse for dine kolleger uden for arbejdspladsen, da det vil få dem til at føle sig mere imødekommende omkring dig. Spørg ind til deres interesser – deres yndlingsmusik, bøger og hobbyer. Du kan også fortælle dem om dit liv uden for kontoret, når det er hensigtsmæssigt. Dette vil give en følelse af, atder også eksisterer en person, som ikke kun er en medarbejder.

Categories: Business

Comments are closed.