Sådan bindes et slips - Windsor knuden
lørdag, 10. januar 2009De mange slipseknuder, der findes kan være både indviklede at binde, men også overflødige overhovedet at kende. Derfor har vi her samlet de mest nødvendige - en samling som indeholder slipseknuder til tynde, smalle samt fyldige slips. Der er kendte klassiske knuder, som Four-in-hand og Windsor knuden - men også mere vovede kreationer, som f.eks. Balthusknuden.
Windsor knuden er en meget populær knude, som når den er korrekt bundet får en flot, solid trekantet form. Man skulle tro at knuden var opfundet af Hertugen af Windsor, men dette er faktisk ikke tilfældet.
Knuden menes at stamme fra USA hvor den var en reglementeret del af påklædningen i militæret.
Knuden findes i flere versioner hvor der er blevet byttet om på venstre og højre par under udførelsen – Men dette er Windsor knuden de andre må nøjes med at være afarter af den. Flere referer til netop denne knude, som en Full Windsor knude for at sikre sig at den i tale ikke bliver forvekslet med en Half-Windsor knude
Tips: Knuden passer bedst til Cut-away kraven og kan altid bruges til meget lette slips eller slips, der efter flittigt brug er blevet smidige.
Herunder ses en trin for trin guide til hvordan man binder en Windsor knude. hvis du ønsker en større og printbar version kan du klikke her eller på billedet.
God fornøjelse med binderiet..


Den kegleformede Balthus knude er en direkte forlængelse af Plattburgh knuden. Denne knude er af så omfattende opbygning, at man skal være virkelig omhyggelig når man kaster sig ud i bindingsprocessen. Blathus-knuden så dagens lys første gang i 1933, hvor kunstneren Giovane Balthus selv fremviste sin unikke kreation.









