Danske mænd er nogen SKVAT!

Danske mænd er nogle skvat – når det kommer til at træde ud af garderobeskabet..

I de moderne tider hvor personlig branding og individualiteten er i højsædet hos rigtig mange mennesker er det utroligt at så mange mænd ”vælger” ikke at træde i karakter. Det er direkte synd og skam at man lader den grå hverdag overrumple ens udseende. Danske mænd går simpelt hen for dårligt klædt, udtaler Lotte Freddie i artiklen Klæder skaber ledere, og ærligt.. Jeg er enig. Det er jo ikke ligefrem en fryd at gå ned af strøget en lørdag eftermiddag og blive mindet om hvor ligeglade mange mennesker er med hvad de iklæder sig og hvordan deres tøj i øvrigt er sammensat. Dette gælder som oftest danske mænd, men også nogle af de kære kvinder bør stramme sig an. 

Danske mand stram dig an!

Vi skal have farver i hverdagen – farver og liv i vores klæder. Da det om noget, er med til at skabe den nødvendige visualitet i vores liv og karriere. Når det kommer til personlig branding bør man huske på at tøjet er utrolig meget med til at skabe ens image.

Ingen mus bør være grå – Det handler om at turde træde ud af mængden. Dagens Danmark har taget en ærgerlig drejning når det kommer til at byde den uformelle påklædning velkommen på arbejdspladen. Jeg synes det er - vildt trist - at man ikke ser flere benytte sig af de moderigtige såvel som klassiske snit og sætte prikken over habitten med det helt rigtige slips – Fordi om noget er det da slipsets primære funktion.

Du skal have tjek på hvad du laver – Det viser du f.eks. ved at have interesse for din egen stil. Ved at kunne sammensætte et ordentligt sæt tøj og ikke mindst være bevidst klar over hvilke signaler du sender. 

Så kære danske uinspirerende mand – kom ud af klædeskabet og vis os at også du tør træde i karakter! Brug farver i din hverdag og ryd så op i de gamle klude og find nogen farver der passer til din personlighed.

Tags: , , , , ,

Skriv en kommentar