De 5 mest populære firmabiler, der leverer luksus i topklasse

Firmabil

Er du på udkig efter din nye firmabil, eller er du bare interesseret i, hvad der hitter på markedet inden for leasing af firmabil, så skal du læse med her. Vi har fundet de 5 mest populære firmabiler frem, der leverer luksus i topklasse.

BMW X5

Førstepladsen bliver indtaget af BMW X5, hvilket der ikke er noget at sige til. Den luksuriøse firehjultrækker ses mere og mere på gaden, og man må sige, at BMW, med uovertruffen komfort, eksklusiv kabine og fantastiske køreegenskaber, har ramt helt plet med deres SAV (Sports Activity Vehicle). Den seneste generation af BMW X5 kom i slutningen af 2013 med det nyeste inden for komfort og sikkerhedsudstyr. Den leveres i enten en rå udgave, som kaldes Pure Experience eller en mere luksuriøs udgave kaldet Pure Excellence. Vi har at gøre med en enestående SAV, hvor der er plads til den store familie, da den både kan fås med 5 eller 7 sæder. Bilen kan også købes på gule plader, hvilket giver dig mulighed for at få en yderst luksuriøs gulpladebil.

BMW 5-serie

I hælene på BMW X5 sniger BMW 5-serien sig ind på den andenplads. Bilen har været på markedet siden 1972. I 1991 blev den også produceret som stationcar, og siden 2009 er den derudover blevet produceret som en combi coupé-udgave med betegnelsen Gran Turismo. Igennem årene har BMW 5-serien fået flere facelifts, forbedret kabine og mere udstyr.

Mercedes Benz E350

E-klassen findes både som sedan, stationcar, coupé og cabriolet. På en tredjeplads finder du Mercedes Benz E350 stationcar. Der er tale om en rummelig familiebil, hvor man ikke går på kompromis med køreegenskaberne. Med Mercedes Benz E350 får du masser af luksus, mens du er på farten. Selvom den har en del udstyr med fra fabrikken, er der mulighed for at tilkøbe ekstraudstyr som fx aktivt-multikontursæde-pakken med massagefunktion eller varme-komfort-pakke, der er med til at skabe en oase af luksus.

Audi A6

På en fjerdeplads træder Audi ind i billedet. Audi A6 blev først kendt som Audi 100 i 1968. Den har efterfølgende fået navnet Audi A6, som vi kender den i dag. Den kan fås både som sedan og stationcar. Derudover kan man få Audi S6 og RS6, der er de to sportslige versioner af Audi A6. Audi A6 må siges at være en drømmebil, hvor du får fabelagtig komfort, hvilket både er gældende for forsæderne og bagsæderne. Derudover får du et stort bagagerum, der ydermere gør Audi A6 stationcar attraktiv som gulpladebil.

Audi Q7

Den sidste bil, der sniger sig med i vores top 5, er igen en Audi. Denne gang er der tale om deres store SUV Audi Q7. Her har vi at gøre med en rummelig og sportslig SUV, der, ligesom med de andre større biler, har plads til hele familien. Der er også mulighed for at få Q7 med 7 sæder. Selvom vi har at gøre med en enormt stor bil, føles den ikke lige så stor på vejen, som nogle af de konkurrerende modeller, da man i Audi Q7 sidder en smule lavere.

Categories: Penge

Comments are closed.