Sådan håndterer du et butiksrøveri

Røver med pistol

Står du til daglig i butik? Så har du garanteret tænkt tanken: Hvad du nu hvis der opstår røveri – hvordan skal jeg reagere? Det er en situation ingen ønsker at havne i, men det er godt at være beredt. I denne artikel kan du læse om nogle overordnede retningslinjer, som er gode at følge i tilfælde af røveri.

Tænk på dig selv, dine kollegaer og kunder

Når det kommer til røveri, har mange det med at tænke i baner som: Hvis jeg nu rammer røveren lige i struben med et flyvespark, ombestemmer han sig nok. Lad være med det. Det kan give bagslag at spille helt, da du risikere at sætte dit eget eller andres helbred på spil.

Røveren er kun interesseret i at slippe afsted med materielle ting. Materielle goder er som regel forsikret, og kan slet ikke sammenlignes med et godt helbred.

Røveren er lige så stresset som du er bange

Under et butikstyveri, kan du være sikker på at det er en meget anspændt og stressende situation for røveren. Vedkommende er interesseret i at være ude af butikken så hurtigt så muligt. Ydermere har gerningsmanden en ide om, hvordan røveriet skal forløbe, og hvis det bliver forhindret af, at du trækker tiden, eller modsætter dig ordrer, udsætter du dig selv for fare.

Gør du ikke som røveren siger, risikerer du at vedkommende reagere drastisk og gør noget som hverken du eller røveren selv havde regnet med.

Tænk fremad – vær observant

Du kan fremme den kommende efterforskning, hvis du under røveriet er opmærksom på specifikke kendetegn ved røveren. Tænk over følgende:

  • Hvor høj er vedkommende?

  • Normal af bygning?

  • Mørk eller lys i huden?

  • Nogle synlige tatoveringer?

  • Hvilken påklædning?

  • Taler vedkommede med accent eller et andet sprog end dansk?

Når det er muligt, så sørg for at få udløst alarmen og lås butikken af. Jo hurtigere politiet kommer ud til gerningsstedet, jo større er chancen for at få fat på gerningsmanden.

Hvis du eller andre tilstedeværende ved røveriet har behov for krisehjælp, er i berettiget til dette.

Categories: Penge

Comments are closed.